Når du flytter en webshop eller hjemmeside til et nyt system, er der to ting, der kan gå tabt: data og placeringer på Google. Begge dele kan du beskytte med en god plan. Her er fremgangsmåden trin for trin, bygget på Googles egne anbefalinger for flytning af sites.
Før migreringen
- Lav en liste over alle URL’er på det gamle site: produkter, kategorier, sider og blogindlæg. Brug fx sitemap, Search Console og Analytics.
- Find de vigtigste sider, dem med trafik, salg og eksterne links. De skal have særlig opmærksomhed.
- Lav en URL-plan: Hver gammel adresse får en ny adresse. Behold gerne de samme URL’er, hvis det kan lade sig gøre.
- Planæg dataflytningen: Produkter, varianter, billeder, kunder, ordrehistorik, anmeldelser og rabatkoder.
- Tag fuld backup af det gamle site.
Under migreringen
- Byg det nye site på en testadresse, der ikke indekseres.
- Importér data, og kontrollér stikprøver: priser, varianter, lager og billeder.
- Test hele købsflowet: kurv, levering, betaling, ordrebekræftelse og faktura.
- Overfør sidetitler og beskrivelser, så de ikke nulstilles.
- Opsæt målingen igen. Se GA4-setup for leads og salg.
På lanceringsdagen
- Aktivér 301-omdirigeringer fra hver gammel URL direkte til den nye. Undgå kæder af omdirigeringer (Google).
- Opdatér interne links, så de peger direkte på de nye URL’er.
- Indsend det nye sitemap i Search Console.
- Skifter du domæne, så brug værktøjet til adresseændring i Search Console.
Efter migreringen
- Hold øje med 404-fejl og indeksering i Search Console, og ret fejl løbende.
- Behold omdirigeringerne så længe som muligt. Google anbefaler mindst et år (Google).
- Forvent udsving i placeringerne i en periode. Ifølge Google kan det tage nogle uger eller mere for et mellemstort site.
- Sammenlign trafik og salg med perioden før flytningen.
Typiske fejl
- Ingen omdirigeringer, så gamle links og placeringer fører til 404-sider.
- Alle gamle URL’er omdirigeres til forsiden i stedet for den tilsvarende side.
- Testsitet bliver indekseret, eller “noindex” bliver ikke fjernet ved lancering.
- Måling og cookie-banner glemmes på det nye site.
Skal webshoppen kobles til regnskab, lager eller fragt, så se API-integrationer. Overvejer du redesign samtidig, så læs typiske faldgruber ved redesign.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan migrerer man en webshop uden at tabe placeringer?
Lav en URL-plan, sæt 301-omdirigeringer fra hver gammel URL direkte til den nye, opdatér interne links, indsend nyt sitemap og følg op i Search Console.
Hvor længe skal omdirigeringerne blive liggende?
Så længe som muligt. Google anbefaler mindst et år.
Mister jeg placeringer ved en migrering?
Der kan være midlertidige udsving. Med korrekte omdirigeringer og en god URL-plan er risikoen for varige tab mindre.
Hvilke data skal flyttes med?
Typisk produkter, varianter, billeder, kunder, ordrehistorik, anmeldelser og rabatkoder. Husk også sidetitler og beskrivelser.



